pladsen  
 

<< udstillinger   fotos   presse   www   interview  
Planners & Searchers:
"Lady Alice"
 

Søren Assenholt

Den 15. august, 1874 drog den berømte opdagelsesrejsende H. M. Stanley ud for at finde Nielens kilder og hermed fuldende den netop afdøde Dr. Livingstones livsværk. Den spektakulære ekspedition blev finansieret af The New York Herald og The Daily Telegraph og med sig bragte den ”Lady Alice”, en specialfremstillet båd i spansk cedertræ. Som det fremgår af H. M. Stanleys egne noter og kobberstik kunne båden skilles ad i fem dele og dermed fragtes over land af blot 20 bærere.

I dag befinder ”Lady Alice” sig på Etnografisk Museum i Kinshasa, D.R. Congo, hvor den over hundrede år gamle båd efter sigende er stærkt i forfald. Museet er beliggende på en højderyg ovenfor Congo-floden og betragtes som et område af stor strategisk betydning for regeringens væbnede styrker. Stedet har således vist sig at være utilgængeligt for offentligheden og enhver besigtigelse af båden umulig.

”Lady Alice” er et stykke Congolesisk koloni-historie, hvis autencitet er mytologisk. I museets ånd tager Søren Assenholt objektet som vidne og hans installation Planners and Seachers: "Lady Alice” føjer fortidens og nutidens fravær sammen i et uløseligt bånd.